Hvad gør man hvis der opstår fejl i et PetriSoft program ?

 

Dette sker forhåbentlig ret sjældent, men hvis der er noget der ikke virker som forventet, bør man undersøge:

 

  1. Om problemet skyldes forkert brug af programmet
  2. eller om man har fundet en fejl i programmet.

 

Ad 1: Prøv først at læse online hjælpen der medfølger programmet. Har du fulgt de anviste retningslinier for anvendelse af en funktion i programmet ? Har du læst  ”Kom godt igang vejledningen” ?

F.eks. er det vigtigt du følger denne procedure,  når du laver en ny database.

 

Hvis du ikke længere kan se billeder eller kvitteringer, du kunne se i en tidligere version af programmet, har du sikkert installeret den nye version på et andet disk drev end sidst. F.eks. på drev ”D ” istedet for drev  ”C”. Dette er uheldigt, hvis alle dine billeder ligger med en relativ sti til, hvor programmet er installeret. Løsning: Du bør installere programmet, hvor det tidligere lå.

 

Se også FAQ siden på PetriSoft webside: www.petrisoft.dk.

 

Ad 2:  Hvis du ikke selv kan løse problemet, kan du sende en mail til petrisoft@petrisoft.dk

Denne skal udførligt beskrive dit problem. Det vil være en stor hjælp, hvis du aktiverer en fejl dianostiserings log (XML format) inden du starter programmet.

 

Der er til dette formål, udviklet en debug/log mulighed i alle PetriSoft’s  programmer. Ved at sætte et flag inden programmet startes, kan der laves en log over alle vigtige operationer, du foretager dig.

Log filen kan efterfølgende sendes til PetriSoft, som vil anvende den ved evt. fejl dianogstisering.

 

Sådan laver du en fejl dianostiserings log fil

 

  1. Start en MSDOS command prompt: Start menu, Tilbehør, Kommando prompt.
  2. I denne skriver du:  set DEBUGPETRISOFT=1 (efterfulgt af retur)
  3. Gå til den folder, hvor dit PetriSoft program er installeret – For Indbo skal du gå til folderen: cd C:\Program Files\PetriSoft\Indbo (efterfulgt af retur). For CoinDB: cd C:\Program Files\PetriSoft\CoinDB. For ImageDB: cd C:\Program Files\PetriSoft\ImageDB
  4. Start programmet fra Kommando prompt: Indbo (efterfulgt af retur)  - Eller CoinDB (eller ImageDB..)
  5. Lav de operationer og handlinger, du mener er behæftiget med fejl.
  6. Forlad programmet med: Fil, exit
  7. Der burde nu ligge en log fil i C:\Program Files\PetriSoft\Indbo med navnet: log.xml.
  8. send filen log.xml til petrisoft@petrisoft.dk med en beskrivelse af fejl symtomer mm.

 

Proceduren ovenfor for alle PetriSoft programmer: Indbo, CoinDB og ImageDB. Du erstatter blot Indbo med et af de andre program navne J